
Bønnesalat med creme fraiche dressing er en super enkel opskrift og den smager forrygende. Salaten er lavet på ingen tid og er et hit hver gang… i hvert fald hjemme hos os.
Bag den her bønnesalat, er der en hyggelig historie. Min ældste bror, Kevin, lavede opskriften med bønner i en hjemkundskabstime i folkeskolen for - tjaaa… 50 år siden?! Den er blevet lavet i vores familie lige siden. Den smager i al sin enkelhed drøngodt. Desværre har jeg ikke min storebror mere, så jeg sender ham en kærlig tanke, hver gang jeg laver den her opskrift med bønner.
Når du har kogt de grønne bønner og de er afkølet, så skal de snittes i mindre stykker. Jeg skærer hver bønne i tre dele. Men jeg skærer dem ikke bare over på tværs. Tværtimod, så forsøger jeg at snitte dem så skråt, som jeg overhovedet kan komme til. Det ser indbydende ud… synes jeg. Prøv selv.

Her kan du se, hvordan bønnerne er skåret med skrå snit.

Stangbønner i køkkenhaven
Som du kan se ovenfor, så har vi selv bønner i haven om sommeren. Vi planter oftest stangbønner. De er dekorative og de smager fantastisk. Da jeg skulle lave den her opskrift med bønner til dig, da plukkede jeg bønnerne og kogte dem. Fra busk til bord på 15 minutter. Knasende, sprøde grønne bønner. Det bliver ikke bedre. Jeg kan kun anbefale dig, at have stangbønner i haven. Også selvom du ikke har en køkkenhave som sådan. De kan fint stå i et bed i haven.
Her i huset elsker vi bønner og her er et par eksempler på, hvad vi bruge dem til:
Bring vand, der er saltet i kog. Tilføj bønnerne. Stil æggeuret på 2 minutter. Når de to minutter er gået, så skal al fokus være på bønnerne. Er de meget tynde, skal du allerede efter 2 minutter teste bønnerne. Er de knapt så tynde, så vent 3 minutter.
Nu skal du så fiske en bønne ud af vandet. Køl den under koldt vand. Tag en bid for at vurdere om bønnerne er færdige. Er der for meget bid, så giv dem 30 sekunder mere. Test igen. Sådan fortsætter du, til du er tilfreds. Jeg foretrækker bønner med lidt bid i. Straks de er færdige, så hæld dem over i en si, så kogevandet løber fra. Skyl dem dernæst i iskoldt vand. Hvorfor?
Grundet bønnernes indhold af lektin, må du ikke spise dem rå. Du vil få mavepine, hvis du spiser dem rå.
Opbevar dine bønner i en lufttæt beholder i køleskabet. Så kan de holde sig friske i 5-6 dage.
Bønnesalaten er serveret i et charmerende og rustik ovalt fad i keramik fra mærket CASAgent. Det er håndlavet i Italien og fås i skønne farver. Her har jeg brugt fadet i farven 'verdino' som er en smuk douche lys grøn farve. Fadet er super anvendeligt til mange ting på grund af størrelsen. 41 x 20 cm. Jeg har det i min shop, hvis du er interesseret. Du kan se det her til højre på siden.