
Lun spidskålssalat, der fortsat har bid (sprødhed), krydret med ristet sorte sennepsfrø... Så god og så nem en salat.
De brune sennepsfrø (sorte kan også bruges) smager IKKE af sennep. De har derimod en dejlig nøddeagtig smag. Jeg bruger dem i rigtig mange retter og generelt smager de bare super godt til grøntsager. Du skal dog lige riste dem før brug.
Det der tager længst tid i den her opskrift, er at snitte kålen. En dejlig hverdagssalat lavet på få minutter.
Jeg er (næsten) sikker på, at lun spidskålssalat bliver en af de salater, som du kommer til at lave igen og igen.
Prøv også: Køber du sennepsfrø, så må du endelig også prøve den her skønne gulerodssalat med sennepsfrø. En af mine meget populære salater!
Salaten er her serveret i en dyb tallerken fra BadAss. En tallerken som jeg meget oftere bruger til at servere salat og andet tilbehør i, end at bruge den som tallerken. Et tip til dig, hvis du kan lide den.

Som nævnt ovenfor bruger jeg ofte sennepsfrø i maden. De smager utroligt godt til alverdens grøntsager. Selv bruger jeg dem ofte til:
Fælles er, at sennepsfrøene giver en dejlig nøddeagtig smag. Hvis du har lyst, så har du mulighed for at købe dem her på siden lige her.
De første sommerspidskål er skønne. De er lysegrønne i forhold til de lidt blegere versioner, som man får på andre tider af året. Her et foto af opskriften, hvor jeg har brugt sommerspidskål. Den er noget grønne end fotoet længere oppe. Her emmer det af sommerstemning både i og uden for skålen.
Salatskålen, spidskålssalaten er serveret i her, er en jeg har på min shop. Hvis du er interesseret, kan du finde lige her. Den får i tre farver. Farven her på fotoet er den, der hedder rust. Farven i rust varierer fra skål til skål. Fra helt rustfarvet til brune nuancer og alt derimellem. Sommetider, som du kan se på den her salatskål, er der også nuancer af sort. Alle farvevarianter, synes jeg, er smukke på hver deres måde.

Her ses det at spidskålen er mere grøn i farven

En dejlig sommerspise på en sommerdag